Yoga

Yoga-gaarden

 

Rennebjergvej 110

4242 Boeslunde

 

Telefon: 2992 2350

Mail: liseyoga@live.dk

Yoga

Yoga er en meget fin måde at arbejde med kroppen på.

Vi arbejder opmærksomt med forskellige statiske stillinger og dynamiske flows. Opmærksomhed er netop nøgleordet når vi laver yoga. Ikke presse, men mærke og respektere hvad kroppen kan og vil. Åndedrættet kobles sammen med bevægelserne og vi giver kroppen tid til at slippe de spændinger, der ofte opstår i muskulaturen og måske har været der meget længe. Vi arbejder altid med tålmodighed og respekt for kroppens egne grænser.

 

I yoga presser vi ikke kroppen. Yoga er at være bevidst til stede i sin krop.

Det er kroppen der har ordet - du lytter til den.

Her er vejen vigtigere end selve målet.

Hatha yoga - fysiske udspændingsøvelser med langsomhed, som har en afstressende effekt på krop og sind. Aktiverer det parasympatiske nervesystem.

Når der i din krop både er udspænding og afspænding på samme tid og du trækker vejret dybt -slipper tankerne - er til stede i din krop.... så laver du yoga.

Yoga betyder at forene krop og sind.

Eksamineret Yogalærer, Mindfulness Instruktør og QiGong Instruktør, samt Massør

 

Inge-Lise Engelbrecht

Udtalelse fra Charlotte Egemar:

 

Jeg er vild med at gå til yoga hos Inge-Lise. Med sin tillidsvækkende stemme, der kærligt forklarer mig, hvad jeg skal gøre, kan jeg trygt lukke øjnene og bare følge instruktionerne. Inge-Lise er en opmærksom, dygtig og omsorgsfuld lærer, der har en unik evne til at skabe en dejlig stemning i sine timer. Jeg kan kun sige "glæd dig". Har du mulighed for det, så prøv at booke ene ene-time. Fantastisk luksus og selvførkælelse.

 

 

Udtalelse fra Brian Geertsen:

 

Jeg har gået til forskellige behandlinger bla. hos kiropraktor for massive rygproblemer. Fik også behandlinger hos en osteopat som sagde at jeg kunne forebygge evt. smerter i ryggen ved at gå til yoga. Den skulle jeg lige tygge på, for mænd går da ikke til yoga. Jeg startede så hos Inge-Lise for ca. 2 år siden, da jeg hellere vil forebygge end helbrede. Jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik. Jeg har idag kun meget få problemer med ryggen. Hvad har det ellers givet mig udover en stabil ryg og fri for smerter? Mentalt har det givet mig meget, hvilket jeg ikke havde forestillet mig, for det var jo ryggen der skulle afhjælpes. De 1 1/2 times yoga jeg har hver uge, er prime time for mig - det er mit rum, et rum hvor jeg bliver ladet op igen. Min balance er også blevet meget bedre. Så jo, mænd kan godt gå til yoga, 1000 tak til dig Inge-Lise.